Stacks Image 6
»Carsten René Nielsen skriver skarpt, morsomt, sørgeligt, altid med fine pointer, og så er der sådan en dejlig tone hele vejen igennem. Det har været en fornøjelse at læse denne fine digtsamling for børn i alle aldre.«

—Bent Rasmussen, Folkeskolen.dk

DRØMMECYKLER OG FODBOLDHUNDE

Digte for børn. Udkom 6. december 2019 på Vild Maskine. 36 sider.
Illustreret af Mette Marcussen.

Bogen kan købes i boghandlen eller på nettet.


> Forrige bog | > Næste bog


Anmeldelser


»Dette er poesi for børn, når det er bedst!«

—Kataloget 'The White Ravens', Internationale Jugendbibliothek




'Drømmecykler og fodboldhunde' er en herlig digtsamling for børn mellem ti år og nioghalvfems. Digtene er skrevet med skarp pen, veloplagt, finurligt, fabulerende, sjovt, humoristisk og trist og sørgeligt. Her er en vis "fremmedhed" for barnelæseren, der i digtene ikke udelukkende møder sig selv eller jævnaldrende, men kan spejle sig i så meget andet vigtigt, såsom drømmecykler, fodboldhunde, garnnøgler og kul.
Digtsamlingen er Carsten René Nielsens første digtsamling for børn efter ti samlinger for voksne.
Her i 'Drømmecykler og fodboldhunde' danner han team med illustratoren Mette Marcussen, og hendes lige så legende og fabulerende illustrationer, smyger sig om verbalteksten og tilføjer den nye vinkler og tolkningsmuligheder.
Digtene er på overfladen rimelig nemt læste, men kræver alligevel en evne til at undre sig, læse mellem og bag linjerne for at få størst muligt udbytte af dem.«

—Søren Fanø, Bogbotten.dk




»En meget vellykket illustreret digtsamling. Forfatteren har fuldstændig styr på den fabulerende stil og maler nogle fantastiske forestillinger frem for læseren, flere steder tilsat et lille humoristisk tvist, der vender digtet på hovedet.«

—Lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter




»Smukke digte for børn. Det er ikke hver dag, der udgives en digtsamling for børn, men 'Drømmecykler og fodboldhunde' er en finurlig, fantasifuld og humoristisk digtsamling for børn i alle aldre. [...] Carsten René Nielsen skriver skarpt, morsomt, sørgeligt, altid med fine pointer, og så er der sådan en dejlig tone hele vejen igennem. Det har været en fornøjelse at læse denne fine digtsamling for børn i alle aldre.«

—Bent Rasmussen, Folkeskolen.dk




»Verden er firkantet og fikseret, men 'Drømmecykler og fodboldhunde' gør med digte og et drømmende billedunivers af Mette Marcussen op med hverdagens konventioner. Det er med andre ord endnu et fantasifuldt bidrag til børnelitteraturens mangfoldige fortolkning af den verden, de små mennesker udsættes for. [...] Carsten René Nielsen digter det hele ned i børnehøjde uden løftede og forklarende pegefingre. Debuten er vellykket og en læsværdig oplevelse for børn og barnlige sjæle.«

—Thomas Vang Glud, Litteratursiden




»Vi drysser stjernestøv ud over denne digtsamling [...] En samling af utrolig smukke, finurlige og sørgelige digte, der er guf for enhver dansklærer. Denne digtsamling er fyldt med ord, billedsprog, metaforer, sammenligninger og indeholder lige det, der gør arbejdet med digte sjovt i undervisningen. [...] En stor anbefaling herfra.«

—Litteratur til danskfaget




»Man inspireres, stiller spørgsmål, og ikke mindst undrer man sig – det er bestemt ikke det værste, der kan ske. Mange af digtene er skrevet med et glimt i øjet og i hverdagens regi, humoren er på plads, men også det modsatte, og mange digte slutter med en overrumplende finale. […] De 19 digte sætter så meget i spil, tankevækkende er de. Man bliver faktisk glad af at læse Carsten René Nielsens digte, for fantasien næres, og de vil ramme mange i målgruppen. Formidling og oplæsning ligger lige for, og der vil blive lyttet, mindst!«

—Kent Poulsen, Børn & Bøger