Stacks Image 14
»Lige så vild jeg er med digterens krøllede og poetiske hjerne, er jeg med Mette Norries illustrationer med den skrøbelige streg og nærmest surrealistiske afsøgning af teksten. Der er simpelthen et sjældent lykkeligt match mellem digter og illustrator.«

—Bogstavsamleren

MINIATURER

Digte med tegninger af Mette Norrie. Udkom 17. april 2021 på Ekbátana. 96 sider.

Bogen kan købes hos forlaget her:

> Miniaturer hos Ekbátana


> Forrige bog | > Næste bog


Anmeldelser


»De bedste af Carsten René Nielsens små, skæve digte, som man finder i samlingen med den rammende titel 'Miniaturer', er kendetegnet ved, at de ser på tingene "fra myrens fodsti, skråt nedefra i barnets perspektiv", for nu at låne en formulering fra salig Johannes Møllehave. Herfra fremkalder de verden på ny med uventede og underlige syner til følge. [...] Tiltrækningskraften i disse digte findes med andre ord i den skæve visdom, der hele tiden er i fare for at miste balancen og forfalde til banaliteternes ligegyldigheder. Men i mange tilfælde formår Nielsen faktisk – og det gælder også bogens fine, finurlige illustrationer af billedkunstner Mette Norrie, dem må man naturligvis ikke se bort fra – at slippe den poetiske tanke fri og forrykke de koordinatsystemer, som vi ellers orienterer os efter, så uforudsigelige og mærkelige sider af livet pludselig træder frem.«

—Martin Rohr Gregersen, Kristeligt Dagblad




»Det lykkes forbavsende godt. Nielsen (og med ham Norrie, der måske kan anskues som digterens basgang) har en evne til at fange det usete liv; måske det uanseelige liv, og det gør alle os andre, der læser, klogere. På vores eget liv.«

—Kulturen.nu




»Hvis tegningerne kan lede tankerne hen på Vilh. Bjerke-Petersen, kan digtene få én til at tænke på Eske K. Mathiesen (også det er et kompliment). Men Carsten René Nielsen har sin egen tone. Man kan også her tale om surrealisme, der ikke er bundet til naturen, men til en overnatur (men ikke desto mindre i en tradition, som også indbefatter ekm). Hvert eneste digt har en omvending i sig, der ligger på kanten af et paradoks eller direkte i form af et paradoks, som så til gengæld sender betydning ned i (samfunds)livet som disse fem ord: "Alt af værdi / er værdiløst." [...] Bogen er absolut anbefalelsesværdig med udstrakt tid og uventet følelsesregister.«

—Asger Schnack på Facebook




»Jeg er betaget af denne lille blå perle. Og vil anbefale alle at købe den – enten til sig selv eller som en gave.«

—Mit Lille Bibliotek




»Det særlige ved Carsten René Nielsens skrift er den underfundige surrealisme, der finder sin vej ind i hverdagen. Tingene vrides og får nye udtryk. Der er plads til bid og vid. Og det er den perfekte lille bog til sommeren – og til en tid, hvor vi skal tænke nyt. Teksterne får en anden dimension med Mette Norries tegninger, læseren ser, hvad hun ser i teksten – og det gør værket til et lille mesterværk, at de to ting taler så godt sammen.«

—Stemmer i stuen



»Jeg blev begejstret mange gange under læsningen.«

—Anettes Litteratursalon



»Carsten René Nielsens digte har en finurlighed og en underspillet alvorlighed, der rammer læseren som en meteor. [...] Værket formår fra sin fantasifulde og rolige udsigelsesposition at sætte vores samfunds vaner og tankegange under lup, så det forstørres på en sådan måde, at man ikke kan undgå se sit eget spejlbillede i refleksionen.«

—Line Caroline Møller Christensen, Modspor



»Den fineste lille digtsamling med små finurlige digte af Carsten René Nielsen og mindst lige så finurlige og fine tegninger af Mette Norrie. De to klæder hinanden virkelig godt.«

—Bog.dag.bog