Sent

Det er sent, og vi går til ro. Vi ligger helt stille
under de enorme dyner i det nyvaskede,
lidt stive hvide sengetøj og stirrer op i luften.
Natpotten står under sengen, varmedunken
ligger i fodenden. Vores pyjamaser er helt éns,
stribede og naturligvis lidt for store.
Kun ganske få vil kunne se,
at vores øjenbryn er falske.

Forrige digt | Næste bog