Pingvin

Dette er stedet: En lejlighed med nedrullede persienner,
et nedkølet køkken. Her står den bag vores skygger på fødder,
der aldrig voksede sammen: Æder fedt, lægger æg af fedt.
Når man lyser med en lommelygte på dens hvide underside,
kan lyskeglen ses vandre på indersiden af den sorte ryg.
Nosferatu, hvisker vi.

Forrige digt | Næste digt