Morgen

Daggryet løfter sig
fra et koldt og stivnet hav
og står svagt dirrende
på husets turkise ruder på
den anden side af vejen

Vi vågner og vi husker
en torden en fægtekamp
der stadigvæk giver genlyd
mellem væggene i gymnastiksalen
hvor de to sekundanter med klovnemasker
sidder søvndrukne

Vi tænder radioen
og så slukker vi den igen
fordi underskuddet på betalingsbalancen
nu igen er blevet forbedret
og jeg kan stadigvæk høre konkylier
hvori døde sømænd synger

Så drikker vi kaffe og spiser morgenmad
mens varmluftballoner stiger op over hustagene
så siger du noget på et sprog
og med et smil som jeg ikke forstår
og dit hår er fyldt
med den slags blomster der kun
blomstrer om natten

Så synger fuglene
med aske og gløder i fjerene
de hakker hul i overfladen og dykker
efter frugter i vore pupillers
sorte sole

Forrige bog | Næste digt