En sort rose

Det russiske dampskib sidder fast
i isen ude på sundet og ånder tungt
og klart som en hest i frostvejr

En hund gør fra bunden af en
arkæologisk udgravning midt i
byen mellem to huse der længe
har ventet på nedrivning

Ude i forstæderne hænger landets
statsminister på lasede valgplakater
og kigger indtrængende på enlige mødre
der forgæves forsøger at flygte fra
lejligheder hvor tre uger gamle fostre
svømmer rundt i de blodige toiletter

Hun synger på et næsten glemt sprog
med en stemme der kan huske
uskylden og ydmygelserne

Han slipper det hvide papir
der langsomt falder og
splintres mod gadens brosten

En krage sidder på min skulder
en sort rose der vokser ud
af svimmelheden

Forrige bog | Næste digt