Tyk og tynd

En dreng var så ked af at være tyk,
at han lagde sig op på strygebrættet,
mens hans mor var ved at stryge skjorter.

Hun stod i sine egne tanker, fløjtede
en lille melodi og opdagede slet ikke,
at drengen også blev strøget.

Nu er han til gengæld ked af
at være så helt utroligt tynd.

De andre børn i skolen smider ham tit
i en postkasse, hvor han så må ligge,
indtil posten kommer og tømmer postkassen.

»Hvor er knægten?« spørger hans far,
der netop har sat sig ved spisebordet.
»Postkassen tømmes først i morgen,«
svarer hans mor.

»Så får han sgu’ heller ikke mad i dag,«
siger faren og stikker gaflen i en af de frikadeller,
som drengen skulle have haft.