Forside | Biografi | Bibliografi | Undervisning | Køb bøger | Kontakt
Teater
En mand opfører hver dag hele dage fra sit liv som teater hjemme i sin lejlighed. Han bestræber sig på at være så realistisk som muligt som han går rundt dér i lejligheden og passer sine daglige gøremål. Kun når han om aftenen sidder alene og spiser i køkkenet, sniger han sig nogle gange til at kigge ud af øjenkrogen mod vinduet for at få et glimt af sit publikum. Helt vil han ikke afvise, at der er nogen derude. Det er, som når man på en trappeafsats står og venter foran en lukket dør og ikke kan slippe den mistanke, at nogen betragter én igennem dørspionen.