Carsten René Nielsen
Edderkop
Et marionetteater udelukkende med edderkopper. Det er klassens tykke dreng, der opfører Macbeth. Han har klædt sig helt i sort og ses næsten ikke bag teaterkassen i det mørklagte klasseværelse. Pindene, hvori edderkopperne er ophængt, og de mange tråde, der styrer deres bevægelser, kontrollerer han med en fabulerende præcision, en kølig lidenskab, og han fremsiger selv alle replikker med skiftende stemmer. Heksene spilles af tre fede korsedderkopper. »Fair is foul, and foul is fair,« gnægger de, men ingen af børnene hører efter. Drengene råber op, og pigerne skriger hysterisk. Heller ikke lærerinden ser skønheden i opførelsen. I al tumulten er hun kun optaget af at finde lyskontakten.
Hasselmus
Man skal altid være arrogant og afvisende, når man møder en hasselmus. Ellers lægger den sig til at sove i fordybningen mellem éns hage og underlæbe. Dér bliver den, indtil man får skæg, og så er den helt umulig at slippe af med igen. Varbørsterne på en hasselmus er lange og kraftige, og når man kysser en køn pige, vil hun synes, at det er ret ubehageligt. Hvis hun ikke siger noget, er det, fordi hun virkelig er forelsket. Men kun hasselmusen ved, om det er i dig.
Løve
I cirkus oplever vi en usædvanlig dygtig løvetæmmer. Klassisk påklædt i stribet trikot og snørestøvler, helt skaldet og med cykelstyroverskæg. Han har en vandkande i hånden. Forsigtigt, ganske forsigtigt, hælder han vand i en løves ører. En døv løve er helt uskadelig. Han kan uden fare kalde den øgenavne: »Kajakbetræk, gyngestolsballast, kartoffeltestikel!« Det mest farlige er, hvis løven skal nyse. Tricket er så at holde den for næsen, indtil vandet stiger op i dens øjne.
Murmeldyr
Tyve tusinde murmeldyr sover i den forladte by. De ligger overalt i de mennesketomme gader, på fortovene, på bænkene og på cafeernes borde mellem halvfyldte kaffekopper og tallerkener med efterladte madrester. I hver eneste af de barnevogne, der står tilfældigt henstillede på gågaden, i blomsterkrukkerne og i bedene ligger de. I bilerne, der holder stille med åbne døre midt på vejene, og inde i butikkerne på hylderne, i udstillingsmontrene og i kølediskene ligger der murmeldyr og sover. Kun hvert fjerde minut trækker de vejret. Kun tre gange i minuttet slår deres hjerter. En sjælden gang sker det, at et murmeldyr vågner, det strækker sig, udtømmer sin urin og sover så videre. Ellers er alt stille i byen.