Fotografen

Han råber og gestikulerer: Vil have træet til at komme nærmere. Han ser græsset vende det døve øre til, og vandpytterne lader som om, de intet spejler. Nu har han stillet det hele op, virkeligheden er skåret ud, skiverne føjet sammen til en cirkel, og snart ligger han på knæ, tryglende. Men det vil ikke. Det bliver stående.




Hjertet

Hjertet er ikke et hult muskelorgan, men en hund der springer ud af sin indhegning, sluger en mindre artsfælle og derved langsomt bliver kvalt, mens den forbløffet og hostende vakler ned ad vejen med spyttet og mavens væsker fossende ud af gabet. Baudelaire ønskede sig hjertet sovende som et dyr: »Résigne-toi, mon cœur; dors ton sommeil de brute«, men hjertet sover aldrig: Når selv dyrene har klædt sig af, husker det tiden, hvor skovene endnu stod og skyggerne faldt som træer.




Elefant

Når en elefant bliver forladt af sin elskede, graver den sig ned i jorden, indtil kun det yderste stykke af snablen er synligt. I ét bestemt område af Tanzania, hvor elefanthunnerne er usædvanligt smukke, finder man særligt mange elefanter med knuste hjerter. Her synes snabler at vokse op af savannen.




Kode

Æskerne åbnes og vi klæder os i rødt, mens mennesker går rundt i mørket og svinger med lygter. Jeg gentager: Vi lægger os fuldt påklædte i fremmedes senge og ligger vågne hele natten. Så skal vi bades siddende i store baljer af zink i umøblerede værelser, indtil et optog med slukkede lygter kommer gennem gaden.




Efterår

I oktober har man mere blod i øjnene, ser klarere, og behøver ikke længere drømme om vandet, det kolde hav og aftnerne, hvor månen skylles i land som en mine af messing. Overfrakken hvisker allerede om bedre tider: Stormenes uløselige ligninger og træer af læder i parkerne. De fremmedes tunger og sandets nye farve. Alle engle vil blive liggende pænt i deres kister, deres munde være fyldt med blade.