|
| Forside | Nyhedsbrev | Bibliografi | Oplæsning | Undervisning | Links | Bagsiden |
|
|
Debutdigtene | Dadaismen | Dada-links
Debutdigtene "Carsten René Nielsen debuterer med fem digte. Og det er alt for tidligt" (Pia Tafdrups korte og kontante affejning
af de fem debutdigte i
Derfor er der ikke noget at sige til, at Tafdrup jorder digtene. Dengang (jeg var kun 20 år) var jeg naturligvis sur og skuffet over en så patroniserende affejning, men i dag er jeg faktisk meget glad for denne anmeldelse, netop fordi den er så kategorisk: Disse digte var (og er) helt anderledes end den poesi, som Tafdrup og ligesindede foretrak. Det har jeg det meget godt med. Jeg synes stadigvæk, at mine debutdigte i Hvedekorn er aldeles fremragende: Særligt "Afbrydelse", "Cowboy" og "Marmelade". De har en utrolig energi, en skøn humor og ind imellem nogle overraskende og smukke surreelle billeder. Så sent som i 1997 brugte jeg dem i lyd-galleriet på Rådhuspladsen i København, hvor de blev opført sammen med nye ting. Digtene trækker blandt andet på inspirationer fra tidlig dadaistisk og surrealistisk lyrik (af specielt Hans Arp og Benjamin Peret, der stadig er to af heltene), den danske post-pop-gruppe Tristan T og den franske tegneserietegner Edika (læs mere om baggrunden for debutdigtene i De første digte).
Dadaismen Der er to sider af dadaismen. På den ene side er dada en anti-borgerlig, nihilistisk anti-kunst: "dada vil intet, intet, intet" (Picabia), som siger nej til alt og til sidst også dada selv, men som i denne proces forandrer al moderne kunst i og med at dadaisterne som de første udstiller institutionen kunst (Duchamps readymades f.eks.) og dermed fratager værket sin autonomistatus. For mig har dette avantgardistiske projekt aldrig rigtigt været interessant, selv om man nok kan finde visse ungdommelige besyngelser af drømmen og et håb om en overskridelse af grænsen mellem kunst og liv i særligt min første bog. Den anden side af dadaismen har altid tiltalt mig mere: Nemlig legen, fandenivoldskheden, latteren, den pure nonsens, der var mere og andet end et modbillede til et kapitalistisk, positivistisk Europa, der lod sine unge mænd dø i millionvis i skyttegravene. Kernen i denne (æstetisk orienterede) side af dadaismen var - og er - nemlig også kernen i modernismen: At kunstneren producerer frem for at reproducere. De mærkelige moderne billeder - i poesien såvel som i billedkunsten - er ikke illustrationer eller "henvisninger" men har en egen værdi, en egen natur så at sige, der - når digtet lykkes - i en vis forstand kan siges at være sand. Imodsætning til f.eks. symbolisme, ekspressionisme og futurisme peger dadaismens billeder ikke ud af denne verden (som symbolismen), ind mod subjektet (som ekspressionismen) eller ud i samfundet (som futurismen). Dadaismens billeder er netop naturlige. Eller som Arp skriver i On My Way (så sent som 1949): "Kunsten er en frugt, som vokser i mennesket som frugten på planten eller barnet i moderens liv. Men medens plantens frugt antager selvstændige former efter sin natur, efterstræber kunsten, menneskets åndelige frugt, for det meste en besynderlig lighed med udseendet af noget andet. Det er først i vores tid maleriet og skulpturen er blevet befriet fra at se ud som en mandolin, en højtidsklædt præsident, en batalje, et landskab. Jeg elsker naturen, men ikke dens surrugat. Den naturalistiske, illusionistiske kunst er et surrugat for naturen. Jeg husker, at Mondrian i en diskussion stillede kunsten i modsætning til naturen ved at sige, at kunsten er kunstig og naturen naturlig. Jeg deler ikke hans opfattelse. Jeg tror ikke, at der findes nogen modsætning melllem naturen og kunsten. Kunstens udspring er natur. Den sublimeres og åndeliggøres med menneskets sublimering og åndeliggørelse".
Links Dada Online indeholder bl.a. en god introduktion på engelsk, kunstnerbiografier og mange digte på tysk. Det centrale og allermest spændende sted på nettet, hvis man er interesseret i dadaismen, er International Dada Archive - et forskningsbibliotek på University of Iowa, der bl.a. indeholder mange af de vigtigste dadaistiske tidsskrifter og enkelte bøger, bl.a. af Hans Arp): Materialet er scannet side for side og lagt op på websitet, så man altså kan sidde og "bladre" i de originale tidsskrifter og bøger.
|
