Weekendavisen 22.2.2002

Morgensurrealisme Carsten René Nielsen finsliber sine groteske og absurde syner på det mest smilende nederdrægtige

Vampyrpingvinen galer

Af LARS BUKDAHL

I det første digt i Carsten René Nielsens nye digtsamling, Clairobscur, kigger en fisk ud af en navle. "Men sundhedsplejersken bider dens hoved af / spytter det ud i mors hænder og siger: / tak for i dag, han er helt normal." Og sådan er det hele vejen igennem, eller i hvert fald to trediedele af vejen, så selvfølgeligt besynderligt og langt ude normalt. Det vil sige helt i tråd med Nielsens gennembrudsværk Cirkler fra 1998, hvor en encyklopædisk og fabulerende systematik pludselig fik hans trætte (mangel på) manerer til at gløde aldeles overbevisende. Den nye bog har også sine systemer - en udvikling fra lys til mørke og yin/yang-digtpar, der rykker stadig nærmere på hinanden - men den virker på mange måder stærkere, fordi digteren efter omhyggeligt at være faldet over sin egen egenartede stemme nu opererer på manegen med en magtfuld dristighed og præcision.

Det, der gør fanden til forskel i forhold til den yngre Nielsen, er tonen og stilen og attituden; hvor de første mange bunker af digte ærlig talt godt kunne forekomme sprogligt sjaskede eller bare anonyme - paradoksalt nok på grund af det ekspressive postulat - er de nye digte dynamiske, smidige og elegante, fordi de stiller sig yderligtgående køligt an, de betragter urimelighederne opmærksomt og rapporterer samvittighedsfuldt om dem til et eller andet kafkask akademi, til tider helt bogstaveligt. Det første digt jeg vil citere in toto er dette her, mit yndlings tror jeg, der uskyldigt bare hedder "Pingvin":

"Dette er stedet: En lejlighed med nedrullede persienner, / et nedkølet køkken. Her står den bag vores skygger på fødder, / der aldrig voksede sammen: Æder fedt, lægger æg af fedt. / Når man lyser med en lommelygte på dens hvide underside, / kan lyskeglen ses vandre på indersiden af den sorte ryg. / Nosferatu hvisker vi."

Det er jo et særdeles unaturligt og uhyggeligt sceneri: en delvis gennemsigtig fedtspisende, fedtæglæggende pingvin i et køkken, men modus operandi er den distanceret iagttagende, et "man" gør sig oven i købet den videnskablige umage at lyse på pingvinens underside. At en absurd pingvin kan inkarnere selveste Nosferatu, den værste stumfilmsvampyr, er den påstand, Nielsens digte med held argumenterer for. De fleste af dem fremstår ligesom det citerede som små scener eller tableauer - de hypigge henvisninger til stumfilm, særlig tysk ekspressionisme (som var nødt til at få klarhed, s/h, over deres ekspressioner), er derfor helt rimelige - der så strækker sig fra det stilfærdigt, pivåbent absurde til det eklatant mærkværdige, udsyrede som i digteksemplet, med flere mellemformer og udartninger.

HVIS jeg skal vove pelsen og pege på en væsentlig inspiration for den nye Nielsen, udover alle de karamelrandede klassikere, må det blive den i Nielsens magasin Ildfisken tit og ofte gæsteoptrædende Eske K. Mathiesen, som han fabulerer finurligt og viltert i Brøndums Encyklopædi og i digt- og tekstbøgerne Skoledage og Uglemærker. Nielsen er langtfra lige så mild som Mathiesen, det er alt i alt noget af en grusomhedsforestilling, der fremvises, og de enkelte tekster er også en hel del løsere og heftigere i sine figurdannelser, men der er en glæde i hittepåsomheden og en - hvad skal vi kalde det - grundlæggende undren, der rimer. Og det kan godt være, den ikke uden videre skaber harmoni, især ikke hos Nielsen, men den skaber humor, en forborgen, ambivalent, berigende humor, som den man finder hos vampyrpingviner og hos lykkeligt eksploderede ekspressionister à la ham, der står vagt i dette lille, stilfærdige poem, "Tidligt":

"Dette digt er tilegnet dén, / der står som en smal skygge / på tynde, vaklende ben / bag gitteret helt inde i gården, / når man passerer portåbningen / så tidligt om morgenen, / at fuglene endnu kun / har ét øje hver."

Here's winking at you, kid!

- - -

(Gengivet med tilladelse fra Weekendavisen og Lars Bukdahl. Teksten må ikke kopieres eller på anden måde videregives, f.eks. på internettet. Der må dog gerne linkes direkte til denne side. Se websitets Kolofon for yderligere oplysninger angående rettigheder og kopiering)